Status

Sad og læste i Kolossenser brevet her til morgen.

Frihed fra loven og vejledning om Kristen livsførelse er hvad jeg b. la. fik ud af denne tekst.
Frihed igennem Jesus til at se på andre mennesker med kærlighed og uden fordømmelse så følgende er skrevet med det på hjertet.

Jeg har ikke skrevet i min blog gennem lang tid kan jeg se. Facebook har vel taget over, men nu prøver vi.

Da jeg skrev sidst havde jeg taget en beslutning om ikke at forlade men blive i SDA kirken. Denne beslutning har i den forløbne periode været og er stadig en udfordring for mig. Mit problem er ikke menneskene i kirken. Det er faktisk mine relationer til en masse dejlige mennesker, der stadig holder mig indenfor fællesskabet.

Mit problem er trospunkter som efter min bedste overbevisning er i strid med Biblens ord. Min integritet og stolthed er under kraftigt angreb og jeg tænker ofte, kan jeg virkelig lægge navn til dette? Nu er stolthed en af Satans favorit synder så stoltheden vælger jeg at sluge.

Siden januar 2009 har vi i vores kirke haft et studiemateriale som har fokuseret meget på et særligt trospunkt og en helt særlig person indenfor vores kirke. Gennem vores bibel kan vi læse om mænd og kvinder der fra Gud har fået et særligt kald til at være profeter eller budbringere for Gud.
Syvende Dags Adventist kirken har som et trospunkt at vi gennem profeten Ellen G. White har fået et særligt lys fra Gud gennem hendes gerning som budbringer og profet. Hun modtog syner, åbenbaringer og budskaber.

Jeg tror at vort studiemateriale havde til hensigt at vise hende i et nyt og positivt lys idet mange adventister i dag slet ikke forholder sig til hende. Jeg tror at mange, der gerne ville bekræftes i deres holdning til at Ellen G. White er den Profetiens Ånd, der i Johannes' Åbenbaring 12,17;19,10 beviser at SDA er en særlig udvalgt lille rest, blev bekræftet i dette.

For mig var det benzin på et bål, jeg har bedt Gud om at slukke. Jeg har sjældent følt mig så stærkt provokeret. Disse studier har bragt mig tilbage til der jeg var for snart 2/3 år siden. Helligåndens indgriben dengang gjorde at jeg ikke forlod SDA. Jeg har bekvemt holdt mig på sidelinjen, men det var ikke den opgave Gud lagde i mit hjerte. Men en opgave om reform er enorm.

Jeg tror at vi som adventister er en del af Guds store familie. Jeg vil ikke betegne andre kristne som andet end det de kalder sig, nemlig kristne. Selvfølgelig vil jeg forbeholde mig ret til at bedømme det som mennesker siger og gør. Er det fra Gud?

Jeg ved at mange tros søskende er splittet i forhold til synet på Ellen White. Måske er problemet, som det også blev nævnt i studiematerialet, at nogle har misbrugt det hun har skrevet og givet hende en position, som hverken hun eller kirken har gjort krav på.

En af lektierne giver en nekrolog skrevet af en lokal ikke adventist avis ved Ellen White’s død:

”Fru Whites liv er et eksempel værd til efterfølgelse for alle … Hun var en ydmyg, hengiven Kristi
discipel, som altid gik omkring og gjorde vel … Hendes død er hjemkaldelsen af endnu en anerkendt lederskikkelse i religiøs tænkning og med et liv på næsten 90 år, der til overflod var fyldt af gode gerninger, venlige ord og alvorlige bønner for hele menneskeslægten“ (”Calledto her Reward“ St. Helena Star, July 23, 1915).

Dette kan jeg til fulde gå ind for.

Til dem det måtte interesserer, har jeg læst: Den Store Strid, Adventist Home, Sundhed og Livslykke, Steps to Christ, Desire of Ages, Early Writings of Ellen White, samt naturligvis forskellige artikler og uddrag fra sammendrag som Testimonies – to the Church, -Youth etc. . Så jeg er ikke en af de ”kritikere” som ikke har læst Ellen White, ej heller er jeg en tidligere Ellen White fanatiker, der er blevet skuffet. Jeg har under bøn læst i min bibel og hendes skrifter og opfordrer andre til at gøre det samme.