Michael's blog

Bibeltolkning.

2009-05-17T01:52:00.000-07:00

Det kom til mig at jeg skulle læse 1. Mos. 2, 4

”Det var jordens og himlens skabelseshistorie”.

Spændende emne som jeg tidligere har brugt masser af tid på. Altså ud fra en vinkel der hed: overbevis mennesker om at evolution er forkert og skabelse er korrekt.

Min vinkel denne gang blev: Når Gud nu taler til mig gennem biblen, hvorfor er de to beretninger i kapitel 1 og 2 så divergerende? Er det en fejl som nogle påstår og dermed et bevis på at biblen ikke er inspireret?

OK præmissen er at jeg tror på en skabende Gud.

Men jeg tror ikke beretningen skal forstås bogstaveligt. De gamle Israelere var vist mere interesseret i hvorfor, end hvordan jorden blev skabt.

Kernen i det med at der er modsætninger består i at rækkefølgen er forskellig. Kort fortalt er forskellen:

1. Moses Bog Planter, fugle og fisk, dyr, Adam
2. Moses Bog Mennesker, planter, dyr, fugle

Fortolker vi efter græsk tankegang og logik er der her en fejl og modsætning. Ofte fortolker vi bogstaveligt. Jeg er for min del kommet til at det ikke giver mening. Det giver mange meninger, mange såkaldte sandheder og mange fanatikere.

Bibelfortolkning har det med at skille mennesker ad og Jesus kom vel til jorden, ikke for at teologi skulle skille, men for at bringe mennesker ind i en relation med Gud. Faktisk var han ret hård overfor de, der påstod at have ”sandheden”.

Så hvorfor skabte Gud? Hvorfor er det vigtigt for at vi er skabte frem for at vi bare er endnu en dyreart fremstået af evolutionens tilfældigheder og mutationer?

Det gode liv

2009-04-10T01:28:00.000-07:00

Det vi bør. Tanker fra læsning af Paulus brev til Kolossenserne.

Paulus kommer med flere råd og anvisninger på hvordan vi lever det gode liv. Det er godt at vide, hvad man skal holde sig fra. Man siger at den, der sover synder ikke. Ja så kender de ikke mine drømme. Og det er jo heller ikke en særlig proaktiv indstilling til livet at leve den fra en seng.

Vi er kaldet til at være i verden, men ikke af verden. Altså skal vi virke i, leve en hel normal hverdag som alle andre. Men med den ekstra dimension t vi tjener Gud og ikke os selv. ( Læs. Evt. 1. Timoteus` brev.)

I min forståelse betyder det at jeg skal elske mine medmennesker. Nogle er jeg i stand til at elske med mit hjerte og mine følelser, andre svinger jeg ikke så godt med, eller kan decideret ikke lide. Dem beder Jesus mig også elske. Her kommer kærligheden som et princip ind. Til Kolossenserne skriver Paulus om hvordan vi kan agere proaktivt overfor vores næste. Vi bør udvikle en medfølelse, for vore medmennesker. Vi skal gå efter manden og ikke bolden. (På den gode måde.) Helt enkelt skal vi interessere os for andre mennesker og gøre noget for dem i deres liv. Her mener jeg ikke tale dem til rette, men at vi skaber en relation og konkret udfører kærlighedsgerninger.

En relativt enkelt ting er at vise venlighed. Blandet med ydmyghed betyder det for mig at styre tungen ganske ofte. Lade andre komme til og undgå at komme med spidse bemærkninger til dem, eller i det mindste forhindre at de kommer ud over læberne. Mildhed og tålmodighed er to gode dyder. Ikke mine bedste egenskaber så her igen en udfordring. Men det er min målsætning at møde andre med disse og det gavner relationen. Så kan jeg jo håbe mine medmennesker vil være overbærende med mig.

Det sker jo fra tid til anden at vores partner, familie, venner eller andre gør noget imod os som berettiget gør os vrede, forurettede eller kede af det. Her kommer tilgivelsen ind.

Bitterhed er frugten af uforløst vrede, harme, sorg eller andre negative følelser. Den sidder som en kræftknude i vort sind og æder os op indefra. Derfor er tilgivelse en god ting. Det gavner relationen og det gavner den forurettede.

Guds plan med denne verden er kærlighed. Heraf følger retfærdighed, orden og tryghed. Hvis vi fulgte Guds princip ville vi leve i en langt bedre verden. Danmark er ikke et dårligt eksempel. Jeg tror at en del af grunden til at vi har så dejligt et samfund, sammenlignet med andre, er at vi i århundreder har været en kristen nation. Vore love er bygget op om tanker som indbyrdes kærlighed, respekt, orden og lighed.

Så lad os ikke glemme dette men være kærlige overfor alle. Lad kærligheden være det princip, der styrer vores liv og ikke kun følelserne.

Det gode liv

2009-04-09T00:25:00.000-07:00

Det vi ikke bør.

Paulus har et gennemgående tema, elsk Gud og næsten som dig selv. Det brænder igennem de fleste af hans breve. En måde at vise Gud at vi elsker Ham er at leve det gode liv Han tilbyder.

Til Kolossenserne skriver Paulus om hvordan vi ved at undgå amoralsk opførsel og i stedet søge renhed i vore tanker og gerninger netop kan leve et godt liv..

Paulus kender sine brødre i troen. Bare fordi vi er kristne er vi ikke altid så rene endda; han ved at vi begærer både kvinder, ejendom og prestige.

Så der er behov for at vi aktivt søger at styre vore tanker. Har vi noget imod en eller anden skal vi ikke følge vore onde tanker. Det kan være at vi føler vrede og får onde tanker om en konkurrent. En, der går efter den samme pige, det samme job eller den samme kunde som os. Gud ønsker at vi vælger at rense vore hjerter fra onde tanker og ikke fylde vore liv med at sprede dårlige rygter om folk, bruge ukvemsord om dem eller taler usandheder.

Når det kommer til stykket er alle mennesker Guds børn. Nogle har vendt ham ryggen og andre ved ikke at Han er deres Far.

Gud elsker alle uanset.

Betragtninger omkring hviledagen.

2009-04-07T01:38:00.000-07:00

Følgende er ikke en teologisk udredning, men blot nogle betragtninger omkring hviledagen.
Som den er blevet praktiseret gennem tiderne har den efter min mening være enten en velsignelse eller en forbandelse.

Hvorfor nedgøre hviledagen til blot at være en lov gerning, læs forbandelse.

Hvorfor ikke løfte den frem som en velsignelse. En særlig tid sat af til samvær med og tilbedelse af Gud, den nære familie og kirkefamilien.

Som kristne har vi mange gode ting at byde ind med i dagens Danmark. Jeg tror at en af dem er hviledagen som en velsignelse.

Der kan være mange argumenter for og imod om det er lørdag eller søndag, der er den rette hviledag. Det kan argumenteres for og imod den rette forståelse af om sabbatshvile er i Jesus eller med Jesus. Det vil jeg overlade til teologerne.

Jeg vil blot fokusere på en dag sat til side, som en oase af fred, stilhed og samvær i en ørken af stress, støj og mangel på tid. En tidslomme hvor mennesket kan komme til sig selv og genvinde sin styrke.

Jeg tror at Gud skabte denne tidslomme for at det skulle være en velsignelse, men tager vi imod den gave? I min bibels står der at Gud skabte verden og derefter hvilede han og velsignede hviledagen. Adam og Eva skulle arbejde i Edens have og hvile. Vi er skabt til at arbejde, men vi har brug for hvile.

Det er forsøgt at ændre på dette. I dele af verden er ugen på 5 dage, 10 dage, 6 dage. Men der er altid indlagt hviledage og tid til at restituere sig. Vores produktivitet falder uden hviledage.

Jeg har oplevet det som sundt for mig at standse op 1 gang om ugen og bruge tid på samvær med Gud, den nære familie og min kirke familie.

Som en velsignelse og ikke en lovgerning.

Status

2009-04-06T04:57:00.000-07:00

Sad og læste i Kolossenser brevet her til morgen.

Frihed fra loven og vejledning om Kristen livsførelse er hvad jeg b. la. fik ud af denne tekst.
Frihed igennem Jesus til at se på andre mennesker med kærlighed og uden fordømmelse så følgende er skrevet med det på hjertet.

Jeg har ikke skrevet i min blog gennem lang tid kan jeg se. Facebook har vel taget over, men nu prøver vi.

Da jeg skrev sidst havde jeg taget en beslutning om ikke at forlade men blive i SDA kirken. Denne beslutning har i den forløbne periode været og er stadig en udfordring for mig. Mit problem er ikke menneskene i kirken. Det er faktisk mine relationer til en masse dejlige mennesker, der stadig holder mig indenfor fællesskabet.

Mit problem er trospunkter som efter min bedste overbevisning er i strid med Biblens ord. Min integritet og stolthed er under kraftigt angreb og jeg tænker ofte, kan jeg virkelig lægge navn til dette? Nu er stolthed en af Satans favorit synder så stoltheden vælger jeg at sluge.

Siden januar 2009 har vi i vores kirke haft et studiemateriale som har fokuseret meget på et særligt trospunkt og en helt særlig person indenfor vores kirke. Gennem vores bibel kan vi læse om mænd og kvinder der fra Gud har fået et særligt kald til at være profeter eller budbringere for Gud.
Syvende Dags Adventist kirken har som et trospunkt at vi gennem profeten Ellen G. White har fået et særligt lys fra Gud gennem hendes gerning som budbringer og profet. Hun modtog syner, åbenbaringer og budskaber.

Jeg tror at vort studiemateriale havde til hensigt at vise hende i et nyt og positivt lys idet mange adventister i dag slet ikke forholder sig til hende. Jeg tror at mange, der gerne ville bekræftes i deres holdning til at Ellen G. White er den Profetiens Ånd, der i Johannes' Åbenbaring 12,17;19,10 beviser at SDA er en særlig udvalgt lille rest, blev bekræftet i dette.

For mig var det benzin på et bål, jeg har bedt Gud om at slukke. Jeg har sjældent følt mig så stærkt provokeret. Disse studier har bragt mig tilbage til der jeg var for snart 2/3 år siden. Helligåndens indgriben dengang gjorde at jeg ikke forlod SDA. Jeg har bekvemt holdt mig på sidelinjen, men det var ikke den opgave Gud lagde i mit hjerte. Men en opgave om reform er enorm.

Jeg tror at vi som adventister er en del af Guds store familie. Jeg vil ikke betegne andre kristne som andet end det de kalder sig, nemlig kristne. Selvfølgelig vil jeg forbeholde mig ret til at bedømme det som mennesker siger og gør. Er det fra Gud?

Jeg ved at mange tros søskende er splittet i forhold til synet på Ellen White. Måske er problemet, som det også blev nævnt i studiematerialet, at nogle har misbrugt det hun har skrevet og givet hende en position, som hverken hun eller kirken har gjort krav på.

En af lektierne giver en nekrolog skrevet af en lokal ikke adventist avis ved Ellen White’s død:

”Fru Whites liv er et eksempel værd til efterfølgelse for alle … Hun var en ydmyg, hengiven Kristi
discipel, som altid gik omkring og gjorde vel … Hendes død er hjemkaldelsen af endnu en anerkendt lederskikkelse i religiøs tænkning og med et liv på næsten 90 år, der til overflod var fyldt af gode gerninger, venlige ord og alvorlige bønner for hele menneskeslægten“ (”Calledto her Reward“ St. Helena Star, July 23, 1915).

Dette kan jeg til fulde gå ind for.

Til dem det måtte interesserer, har jeg læst: Den Store Strid, Adventist Home, Sundhed og Livslykke, Steps to Christ, Desire of Ages, Early Writings of Ellen White, samt naturligvis forskellige artikler og uddrag fra sammendrag som Testimonies – to the Church, -Youth etc. . Så jeg er ikke en af de ”kritikere” som ikke har læst Ellen White, ej heller er jeg en tidligere Ellen White fanatiker, der er blevet skuffet. Jeg har under bøn læst i min bibel og hendes skrifter og opfordrer andre til at gøre det samme.

Jonas tog alligevel til Nineve.

2007-05-30T09:46:00.000-07:00

I meget lang tid har jeg overvejet min forhold til min kirke Syvende Dags Adventistkirken. Jeg er kommet til den konklusion at min kærlighed til mine søskende der, skal være større end mine personlige erkendelser omkring teologi, tro og lære.
Og Jonas, han måtte til Nineve. Jeg har været i hvalens bug ;0) Håber mit bidrag til reform i SDA kirken kan være med til at bringe mennesker til Jesus.

Bibelfortolkning.

2007-05-21T23:15:00.000-07:00

Jeg er jo ikke teolog. Derfor elsker jeg alligevel at læse i min bibel. Jeg tror at ting skal læses i sammen hæng. Biblen blev for en stor del skrevet under semitisk tankegang eller indflydelse. Dele af det Nye Testamente under indflydelse af græsk logik og tanke gang. Jeg forstår at jøderne argumenterer med hvorfor, grækerne med hvordan. Jøderne går ikke så højt op i kronologien som grækerne.
Det får mig til at slutte logisk, måske skal jeg ikke så meget søge hvilke teologiske ideer eller trossystemer jeg kan få bekræftet, men snarere, hvad siger Gud til mig, gennem teksten.

Enhed i Kristus

2007-05-13T03:13:00.000-07:00

Hvad er det der gør at vi som mennesker altid har travlt med at bedømme hinanden? Verden gør det. Se bare alle tabloidaviserne og magasinerne.
Vi som er kristne, bør vise et helt andet eksempel. Et godt eksempel, der sætter en standard i kærlighed og accept. I min kirke er der mange, der er bange for at blive ført vild af falsk teologi. De har meget travlt med at bedømme og dømme andre. Glemmer de Jesus? Glemmer de løfterne om at Jesus vogter sine lam?
Jeg skulle ønske at vi ville prise mangfoldigheden i stedet for at tilstræbe en ensretning. Vi har som adventister taget fejl før. Vore pionerer ændrede synspunkter gang på gang. Ikke kun fandt de nye sandheder, de forkastede også gamle.
Det er min opfattelse at en del Adventister ikke ser sig som en del af Kristi legeme, men som Kristi legeme. Det gør det svært at samarbejde, at dele vision og have fællesskab. Det beklager jeg.

POSTMODERN ADVENTIST ORTHODOXY

2007-05-09T13:36:00.000-07:00

En noget anderledes udgave af SDA.

POSTMODERN ADVENTIST ORTHODOXY

THE STORY OF GRACE PLACE#links

2007-05-09T13:34:00.000-07:00

Jeg har i nogle år fulgt Grace Place og finder at de har udrettet meget. Har siden 2006 tænkt om der kunne skabes et lignede sted for EX-SDA og medlemmer, der er trætte af den fordømmende fløj i Adventistkirken i Danmark.

THE STORY OF GRACE PLACE#links