Sunday, May 17, 2009

Bibeltolkning.

Det kom til mig at jeg skulle læse 1. Mos. 2, 4

”Det var jordens og himlens skabelseshistorie”.

Spændende emne som jeg tidligere har brugt masser af tid på. Altså ud fra en vinkel der hed: overbevis mennesker om at evolution er forkert og skabelse er korrekt.

Min vinkel denne gang blev: Når Gud nu taler til mig gennem biblen, hvorfor er de to beretninger i kapitel 1 og 2 så divergerende? Er det en fejl som nogle påstår og dermed et bevis på at biblen ikke er inspireret?

OK præmissen er at jeg tror på en skabende Gud.

Men jeg tror ikke beretningen skal forstås bogstaveligt. De gamle Israelere var vist mere interesseret i hvorfor, end hvordan jorden blev skabt.

Kernen i det med at der er modsætninger består i at rækkefølgen er forskellig. Kort fortalt er forskellen:

1. Moses Bog Planter, fugle og fisk, dyr, Adam
2. Moses Bog Mennesker, planter, dyr, fugle

Fortolker vi efter græsk tankegang og logik er der her en fejl og modsætning. Ofte fortolker vi bogstaveligt. Jeg er for min del kommet til at det ikke giver mening. Det giver mange meninger, mange såkaldte sandheder og mange fanatikere.

Bibelfortolkning har det med at skille mennesker ad og Jesus kom vel til jorden, ikke for at teologi skulle skille, men for at bringe mennesker ind i en relation med Gud. Faktisk var han ret hård overfor de, der påstod at have ”sandheden”.

Så hvorfor skabte Gud? Hvorfor er det vigtigt for at vi er skabte frem for at vi bare er endnu en dyreart fremstået af evolutionens tilfældigheder og mutationer?


No comments: